Exercise is King, nutrition is Queen. Put them together and you´ve got a Kingdom.

Frem for alt er jeg en topengageret livsstilscoach og har de seneste mange år gjort en dyd ud af at kommunikere opskriften på det sunde, energifyldte liv på flest mulige platforme. Jeg har været så heldig at være med på ernæringsområdet fra dengang, hvor internettet var i sin spæde opstart, flow TV var sagen og vi var relativt få, der kom til orde. Det har hjulpet mig til i dag at høre til landets mest eftertragtede foredragsholdere, når det gælder præstationsfremmende ernæring og livsstil.  

Både i rollen som foredragsholder, forfatter (bl.a. til bestsellerne “Velsmurt – spis dig fra gigt, overbelastningsskader og andre plager i dine led” og ”Den store antiinflammatoriske kostguide”), og som personlig ernærings- og livsstilscoach, kobler jeg som gammel ‘rotte’ i gamet min viden fra et tiår i den naturvidenskabelige forskningsverden med mine erfaringer fra den succesfulde vejledning af tusindvis af klienter. Det hele gennemsyret af hvad jeg selv mener er en sund pragmatisme.

Med friheden til at zappe rundt i alle forskningslejre ser jeg mig i stigende grad i stand til at kortlægge, hvad der er essensen i en livsstil, som ligger tæt op ad det, som vores krop trives med. På adskillige punkter matcher mine konklusioner den gældende konsensus, fx når det kommer til relevansen af at få sovet godt og længe i løbet af natten. Men der er også adskillige stridspunkter, hvor jeg er lodret uenig i det, der defineres som almen visdom.

Som det nok efterhånden er blevet klart for dig, så er de officielle kost- og motionsanbefalinger, som i parentes bemærk har en tendens til at henvende sig til den svageste del af befolkningen, og derfor ikke skitserer rammerne for optimal performance, noget jeg har gjort mig fri af. I stedet har jeg valgt at fortælle sandheden om, hvad det er der skal til, for at maksimere kroppens ydeevne. Der er ingen hokus pokus i min vej, men blot en simpel tilgang til livet i al almindelighed, hvor fokus går på at klarlægge, hvad det er netop du har behov for – i stedet for at formulere uambitiøse målsætninger, der primært sigter mod at løfte niveauet hos den mest ressourcesvage del af befolkningen en tand op ad.

Min kost- og træningsfilosofi tager afsæt i den nyeste forskning, som jeg konstant holder mig opdateret omkring. Forskningen kobler jeg sammen med livet, for hvad er laboratoriets erkendelser værd, hvis de ikke kan omsættes til praksis! Det er fx fløjtende ligegyldigt, at chili i forsøgsøjemed kan løfte forbrændingen ganske signifikant, når effekten i kroppen aftager markant efter ganske få dages tilvænning. Og rimelig irrelevant at følge anbefalingen om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, når denne mængdeanbefaling beror på en kombination af frækt slogan og realistisk vurdering af, hvad man kan byde den almindelige dansker – ikke på, hvad der er optimalt at stræbe efter!

Vær opmærksom på, at et forløb hos mig ikke munder ud i lidt madsnak og en simpel kostplan. Det er mere reglen end undtagelsen, at klienter efter de første møder siger “det var noget helt andet, end jeg havde forventet”. Og heldigvis i positiv forstand, for jeg brænder for at hjælpe dig til at få det bedre, og er parat til at udfordre dig på alle fronter. I den forstand kan du godt risikere, at jeg spørger ind til parlivet derhjemme, hvad du slæber med fra barndommen, hvordan du egentlig har det med dit job og en masse andet, der måske ikke umiddelbart knytter sig til kosten, men som i virkeligheden kan være enormt vigtigt at få styr på, for at du kan lykkes med kosten, søvnen og din motion. Det er også derfor, at det du køber ind på er kyndig ernærings- og livsstilscoaching, ikke blot opskrifter og skideballer. Nu er du “advaret”

I dag arbejder jeg primært for og sammen med:

“Patienter” – dvs. dig der har helbredsmæssige udfordringer, som slidgigt, diabetes, forhøjet kolesteroltal m.m. og mod på at teste, hvor meget en anti-inflammatorisk optimeret indsats kan hjælpe på udfordringerne.

Running26 – en fantastisk virksomhed, der med træning som udgangspunkt tilbyder relationsskabende forløb i et hav af danske virksomheder. Med sin store stab af kompetente trænere og andre ressourcepersoner fremstår Running26 som markedets største og mest professionelle udbyder af motion på arbejdspladsen.

Bonnier Publications – et af verdens største mediehuse, som blandt andet rummer mine to favoritmagasiner iForm og Aktiv Træning. Dem er jeg fast skribent for, og har for iForms vedkommende været det i over 20 år. Aktiv Træning, der på rekordtid har udviklet sig til at være Skandinaviens førende træningsmagasin for mænd og kvinder, har jeg været med til at udvikle og glæder mig hver måned over at bidrage med nye artikler.

Advokater, revisorer, bankdirektører, topchefer… – gennem mit virke er jeg så heldig at modtage en masse spændende opgaver. Så selvom jeg har nogle primære samarbejdspartnere tilbyder jeg ligeledes min assistance til en bred sværm af virksomheder og enkeltpersoner.

Forsvaret – når et lille land som Danmark går i krig er det vigtigt, at de udsendte soldater får de bedste odds at kæmpe med. Mit ydmyge lille bidrag er en påvirkning af hele tilgangen til ernæring indenfor det danske forsvar. Jeg uddanner idrætsbefalingsmænd og officerer, vejleder specialenhederne og har senest været med til at definerer rammerne for de nye danske feltrationer.

Alle andre – selvom jeg i stor grad henvender mig til såkaldte businessperformere, der søger redskaber til at præstere optimalt i et udfordrende arbejdsliv, så er mit klientvirke ikke begrænset til dette. Læs mere om mine forskellige tilbud under ”Vejledning”.

Uanset hvem jeg arbejder for, så tager mit virke hele tiden afsæt i tankerne bag ovenstående. Forvent derfor ikke en stereotyp opremsning af de gældende anbefalinger, hvad enten du møder mig til et foredrag, kursus eller en individuel vejledning.

Som du nok kan fornemme, så er min helt store passion arbejdet med ambitiøse individer, der stræber efter energi, overskud og sundhed i en udfordrende hverdag. De fleste af de mennesker som jeg samarbejder med har grundlæggende et godt liv, med masser af stimulerende opgaver.

Desværre er energi og styrke begrænsede ressourcer, og mange oplever hen over en årrække, at prisen for det udfordrende liv er alt lige fra overvægt til underskud, skrantende helbred eller andre tegn på, at kroppen kunne trænge til en håndsrækning. Det er her, at jeg kommer ind i billedet, for hos mig bliver du introduceret til en enestående værktøjskasse, fuld af elementer, der understøtter din holdbarhed, når presset er højt.

Hver klient er unik, og det samme er de anvendte værktøjer, men vær forberedt på at der kan interveneres på alt lige fra kosten og motionen, til søvnen, stressreguleringen og meget andet. Hvor mine evner eventuelt ikke forslår, sender jeg dig videre til mit netværk af kompetente samarbejdspartnere. For slutmålet er helt indiskutabelt din succes!

Står du allerede nu med behov for anden assistance, end den som jeg tilbyder, så overvej følgende muligheder:

 

Fysioterapi i Kbh, med særligt fokus på hurtig og effektiv behandling af skader, samt “reparation” af problemer med bækken, ryg og nakke: www.christinapeick.dk

 

Fysioterapi i Nordsjælland (Hillerød og Holte), med særligt fokus på lindring af gigtsmerter, skader m.m.: Anne Dorthe og Kim hos A2 Fysioterapi og træning: www.A2fys.dk

 

Personlig løbetræning med landets bedste coach, Bjarke Kobberø: www.running26.dk/personlig-traening/

 

Skræddersyede sundheds/træningsforløb for teams/medarbejdere: www.running26.dk

 

Og slutteligt, hvis du behøver hjælp til branding, web m.m., så kontakt Mille: www.greater.dk