Pas på overtræning, hr. Direktør!

Pas på overtræning, hr. Direktør!

Overtræning – er det ikke kun noget der rammer professionelle cykelryttere og andre ekstrematleter? Sådan tænker de fleste almindelige danskere, men fakta er, at jeg jævnligt møder personer i mit klientel af travle, motionsflittige erhvervsfolk, der viser tydelige tegn på, at ugens træning gør mere skade end gavn. En af de hyppigste årsager er utålmodighed med at komme i topform. I takt med tidens trend hen imod at alle og enhver prøver kræfter med halvmaraton og maraton, lange cykelløb og tilmed triatlon over jernmandsdistancen, er det mit indtryk, at rigtig mange overser vigtigheden af at bygge formen stille og roligt op. Det er altså de færreste kroppe (og ægteskaber), der kan bære, at manden eller konen pludselig beslutter sig for at lave en Ironman om 6 måneder, og tjuhej vilde dyr går fra at motionere to til tre gange om ugen, til at træne 12-15 timer fordelt over 6-9 træningspas.

Selv på et noget mere moderat niveau, som halvmaraton og maraton, er det vigtigt at forstå, at enhver stigning i træningsomfanget er lig med en ekstra belastning af kroppen. Dette stiller øgede krav til restitutionen, som optimalt set hentes gennem en god lang nattesøvn og sunde kostvaner, og ikke mindst begrænset stress i hverdagen. Netop sidstnævnte aspekt overses af mangen en ambitiøs maratonaspirant eller lignende godtfolk, og det er meget uheldigt. Fakta er nemlig, at såvel psykisk som fysisk stress rammer kroppen og især knoppen på samme måde. Er du i forvejen presset i dit arbejdsliv, og skruer du pludselig træningen op til et niveau, hvor løbeturene ikke længere er korte, lette og energigivende, men øges i omfang, klemmes ind i kalenderen med al vold og magt, og gennemføres trods træthed og lysten til at blive i sofaen, ja så styrer du direkte mod afgrundens rand. I værste fald risikerer du et sammenbrud, der både influerer din arbejdskapacitet og fysiske ydeevne. Alt sammen, fordi du slog et større brød op, end ovnen kunne rumme. Moralen er derfor, at hvis du går med planer om at lave noget stort, rent sportsligt, så kræver det, at du arrangerer dig derefter og giver dig selv den fornødne tid til at opbygge formen. Både du selv og dine omgivelser tåler meget lettere, at træningsomfanget øges, hvis det sker i små skridt, hvor du måned for måned øger omfanget en kende. Accepter samtidig, at hvis du skal op at træne hårdt og målrettet, så kan det især de sidste par måneder op til hovedmålet være nødvendigt at foretage nogle benhårde arbejdsmæssige prioriteringer, så du ”nøjes” med at lade træningen stresse kroppen.

 

Tydelige tegn på overtræning
Akkurat ligesom arbejdsrelateret stress, er overtræning ikke noget, som opstår på en uge, men er kulminationen af måneders overskridelse af kroppens eller psykens kapacitet. Derfor opstår tilstanden oftest i perioder, hvor en person har haft hamrende travlt på jobbet eller oplevet kraftige udfordringer i privatlivet, samtidig med at der er blevet trænet hårdt og indædt, trods mere eller mindre tydelige signaler fra kroppen, om at grænsen var nået – og overskredet. En stribe symptomer indikerer, om du potentielt er på vej ind i en kedelig omgang overtræning:

  • Tilbagevendende eller vedvarende småskader
  • Dårlig restitution
  • Manglende lyst til at træne
  • Flade batterier under træning
  • Dårlig søvn
  • Mindsket eller ændret appetit
  • Irritabilitet
  • Svækket immunforsvar
  • Forhøjet hvilepuls
  • Muskelsvaghed