Præstationsfremmende ernæring og livsstil, og meget mere…

Du skal ikke konsultere mig, hvis du blot er på jagt efter en masse madopskrifter eller tænder på drømmen om nidkær kalorietælling via apps og regneark. Det er ikke den slags ydelser jeg ønsker at diske op med. Hos mig får du i stedet topprofessionel sparring i forhold til relevante indsatsområder. Retorikken er ærlig, og til tider ubarmhjertig. Selvfølgelig evner jeg også at tage fløjlshandskerne på, men som udgangspunkt samarbejder vi omkring at skabe en dynamisk proces, som hjælper dig til effektive, langtidsholdbare vanebrud. Vær forberedt på, at jeg blander mig i dine nuværende kostvaner, tager bestik af din motion (eller mangel på samme), sender dig tidligere i seng, udfordrer din vanetænkning omkring arbejdsrutiner, parforholdet, stressreguleringen og alt mulig andet.

Du vil naturligvis også få tildelt konkrete kostrammer og andre relevante redskaber, men vær indstillet på, at det du kommer til at møde er en garvet vejleder, med massiv erfaring i at trykke på de nødvendige knapper. Også dem du måske helst så, at vi ikke trykkede på. Det hele har kun ét formål: at hjælpe dig med at nå dine mål. Kan det opnås ved simple kostjusteringer og et kærligt lods bagi, så gør vi det. Men skal der mere til, så kan du vente dig…J

Du er en ener, og fortjener at blive behandlet som en sådan

Mine forløb er altid skræddersyet efter dine specifikke behov, og det er altid mig, der forestår vejledningen. Jeg har ingen medarbejdere, der tager over. Det er dig og mig der indgår kontrakten og samarbejder om at skabe succesfulde justeringer af hverdagens rutiner.

Mange har spurgt, hvorfor jeg ikke gør min virksomhed skalerbar ved at uddanne vejledere, der kan jobbe for mig. Svaret er såre simpelt: min passion er det intense arbejde med få, engagerede klienter. Nogle vejleder jeg i et par måneder, andre bliver i forløb i mange år. Det afhænger helt og holdent af opgavens omfang, og dermed den enkeltes behov. Fælles for alle er dog viljen til optimere på de nuværende vaner, for herigennem at indfri den ene eller anden ambition om større sundhed, vægttab, bedre energi, øget stresstolerance eller hvad der måtte være relevant. Så medbringer du motivationen, så er jeg villig til at engagere mig 110 procent i din succes!

Er vi et godt match?

Du spilder tid og penge, hvis du går ind i et forløb, der ikke indfrier dine forventninger. Derfor er det vigtigt, at vi lige får kridtet banen af. Mine forløb er skræddersyet til travle erhvervsfolk og andre mennesker i udfordrende jobs, som ønsker hjælp til nogle af nedenstående opgaver:

*at få skrællet de usunde deller af gennem langtidsholdbare justeringer af kosten, motionen, og muligvis også søvnen og stressniveauet.

*at optimere kroppens sundhed og styrke gennem anti-inflammatoriske kostoptimeringer, der understøtter immunforsvarets arbejde.

*at fremme kroppens restitutionsevne i forhold til fysisk, såvel som psykisk, stress.

*at få mere energi og overskud ind i en presset hverdag, ved at optimere de for energiforvaltningen så afgørende kost- og søvnrutiner, motionen m.m.

Jeg råder og vejleder…

…men det er dig der handler! Jeg kan ikke løfte byrden fra dine skuldre. I sidste ende er det dig, der skal lægge dele af din livsstil om. Du kan forvente min fulde støtte og opbakning, klare anvisninger, og alt hvad der i øvrigt står i min magt. Men i sidste ende er det dig, der skal yde indsatsen. Derfor er det vigtigt, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:

*Er jeg motiveret, som i ÆGTE motiveret, for at ændre min livsstil?

*Har jeg tid og overskud til at arbejde med mig selv og mine vaner de næste uger og måneder?

*Lyder det som om Martin er den rette til at hjælpe mig på min rejse (er du i tvivl så lad os tage en snak over mailen eller telefonen)?

Hvis svaret er ja på de tre spørgsmål, så kontakt mig, således at vi kan komme i gang hurtigst muligt og smede mens jernet er varmt!